Ny indenfor våd barbering?

person Skrevet af: Jim Bjerre Andersen list i: Guide Barbering access_time På: comment Kommentar: 0 favorite Hit: 299

Her er nogle nyttige oplysninger der kan hjælpe dig på vej, baseret på spørgsmål, vi har modtaget fra andre mænd, der også er nye indenfor våd barbering.

Først og fremmest har du gjort et smart valg. Skift fra barberskum på dåse til traditionel barbersæbe eller barbercreme giver dig en førsteklasses barbering og en oplevelse uden den kemiske lugt og samtidig reducerer du sandsynligheden for at få razor burn (røde knopper) og indgroede hår. Samtidig vil du spare penge, fordi barbersæbe og barbercreme er langt mere drøj i brug og bliver ikke brugt så hurtigt. Men du undre dig måske over, hvordan man starter med våd barbering, så vi har samlet svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål:

Har jeg brug for både barbercreme og barbersæbe? Du behøver ikke begge dele. Du har kun brug for en af disse; de udfører den samme funktion: barbersæben er hård, mens barbercremen er en blød barbersæbe. For nybegynderen anbefaler vi at begynde med barbercreme, hovedsageligt fordi den bløde konsistens i barbercremen giver dig en barberskum lidt hurtigere end sæben.

Hvordan laver jeg barberskum af en barbercreme? Det er meget let. Sæt barberkosten i varmt vand, ryst overskydningen vand fra kosten og kom en lille smule barbercreme på barberkosten. En mængde på størrelse med en mandel er rigeligt. Derefter sætter på kosten til dit ansigt og forsigtigt udfører du cirkulære bevægelser direkte på det område, du skal barbere, du kan også bruge en skål til at rører barberskummet op i, inden du påfører det på dit ansigt.

Har jeg brug for en barberkost? Ja, det har du. Den eneste måde at udfører en god barbering på, er at bruger en barberkost. Du vil aldrig fortryde at investere i en, så lad det ikke stoppe dig. En god kvalitet kost holder i rigtig mange år. Uanset om du vælger at få en vegansk kost lavet af syntetisk hår eller en luksuriøs badgerkost, handler det om personlig smag og præference. Begge typer vil gøre arbejdet fint. Hvis det er første gang du skal barbere dig med traditionel creme/sæbe, så vær ikke bange for at købe en af de pris venlige barberkoster, det gør alle et fremragende job

Skal jeg også købe en ny barberskraber? Nej, det gør du ikke, hvis du er glad for at bruge din flerklinge barberskraber, skal du bare bruge den. Men du vil hurtig finde ud af, at ved hjælp af en god barbercreme eller barbersæbe, vil du virkelig mærke en forskel, og snart vil du også opdage, at en god gammeldags barberskraber (også kaldet Safety Razor) er meget bedre end engangsskrabere og andre flerklinget skrabere. Årsagerne er mange: glathed af barbering, omkostninger, miljøpåvirkning. Og nej, du vil ikke skære dig selv og bløde ihjel i badeværelset, hvis det er hvad du tænker, mens du læser. Det er endnu en myte. En god gammel Safety Razor er lige så nem og sikker at bruge som flerklinget barberskraber.

Har jeg brug for en speciel skål til at skumme min barbercreme op i? Nej det gør du ikke. Vores produkter er ligetil, du behøver ikke andet specialudstyr end en barberkost for at bruge dem. Du kan bruge enhver skål fra dit køkkenskab, men ... ville det ikke være meget pænere at have en rigtig barberskål?

Skal jeg købe et pre-shave produkt? Det gør du ikke, medmindre du har problemer, når du barberer dig såsom indgroede hår eller razor burn; eller medmindre du er over gennemsnittet og meget interesseret i at få den tætteste mulige barbering. Der udover er pre-shaving produkter fremragende til præparation af huden inden barberingen. Blødgørelsen af skægget hjælper med til at barberbladet skærer ubesværet igennem skægstubbene, det er især nyttigt for mænd med tykt og kraftigt hår. Pre-shave produktet forbedrer også gliddet af barberskraberen på huden. Dette hjælper med at forhindre razor burn og andre almindelige problemer, såsom røde knopper og indgroet hår. Hvis du ikke har særlige behov, skal du bare sørge for at opvarme dit ansigt med lunkent vand, inden du begynder at anvende barberskummet.

Hvilken duft skal jeg vælge? Duft er et meget personligt anliggende, og det er svært at anbefale nogen duft frem for andre.

Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December